Kreative Kurser

Billedkunstworkshop for børn og voksne

Vi arbejder sammen børn (alder 7-11 år) og voksne over 3 dage med at skabe finurlige væsner og 3 

dimensionelle rum som børnene kan lege med og bygge videre på. Børnene får mulighed
for selv at forme og tilrettelægge deres arbejde ud fra egne ideer.

Børnene skal skabe nogle finurlige væsner ude af træ, metal tråd, lim, stof og papmache' 
imens de voksne bygger nogle 3 dimensionelle rum som væsnerne kan bo i.
Børn og voksne skal arbejde hver for sig de første 2 dage og skabe et fælles udtryk den 3 
dag.

Børn har en særlig evne til at forfølge deres kreativitet, de leger og skaber historier og liv 
igennem deres sanselighed og brugen af materialerne. De voksne får også mulighed for at 
opleve at være i en kreativ proces samtidig som de skaber noget fælles med børnene.

Workshoppen foregår på et billedkunstværksted i den smukke Homå by 8 km fra Grenå.
I tilknytning til værkstedet og huset er der en stor smuk gammel have.

Der må påregnes materialeudgifter på kr. 150 pr. par. Medbring selv mad og drikke. 

Pris er for 2 deltagere.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
182491
ons 17-10-18 10:00
Kirke Allé 5
Inger Lenau
13,5 lekt.
Kr. 780