Kreative Kurser

Sjov med Akryl maleri - begyndere/let øvede

Vi starter med at fjerne lidt af det "farlige" ved det hvide lærred, og så arbejder vi os stille og roligt frem til, hvordan du kan opbygge en god bund, plus hvordan du bygger videre med lag-på-lag og vådteknikker. 
Jeg gennemgår grundigt forskellige teknikker, ligesom jeg giver dig gode tips og ideer - collage, overhead projektor, sand, jord o.s.v. 
Nye malerier startes, og gamle malerier du evt. er gået i stå med, får en overhaling og dermed nyt liv. Vi tager forskellige emner/problemer op, som behovene opstår. 

Er vejret smukt arbejder vi udenfor. Det skal være sjovt at male, og det bliver det også!