Kulturrejser & Udflugter

Tur til Sprogø

Kom med på en bustur til den normalt lukkede ø Sprogø i Storebælt. Det er lykkedes FOF at få tilladelse til at gennemføre en bustur til den fredede ø, som de fleste kun kender fra et hurtigt blik gennem bilruden på motorvejen. 

Naturen har altid været noget helt specielt på Sprogø. Vejret har en stor andel i denne udvikling. Vejret har også været årsag til, at Sprogø har været anvendt som opholdssted gennem de seneste knap 1000 år. Allerede i 1160 byggede Valdemar den Store en borg på Sprogø, så han kunne kontrollere den vigtige sejlrende nor-syd igennem Storebælt. 

Men Sprogø er også i de senere år blevet kendt for pigehjemmet for "letfærdige og løsagtige piger". De blev anbragt på øen for at isolere dem fra den anstændige del af befolkningen. Sprogøs pigehjem var ikke et fængsel, men ingen magtede at flygte fra øen midt i Storebælt. I de knap 40 år pigehjemmet var i funktion, blev ca. 500 piger anbragt på hjemmet, som først blev lukket i 1961. 

Turleder Flemming Rishøj vil i bussen introducere og til Sprogø og tegne et billede fra overlæge Christian Keller og hans menneskesyn og ikke mindst fortæller om pigerne på Sprogø. Vi skal også høre lidt om Livø, hvor "utilpasede drenge" blev sendt til. 
På Sprogø bliver vi ledsaget af en professionel guide, der viser os rundt på øen. 
På vej hjem vil Flemming Rishøj igen underholde os med humoristiske anekdoter og personlige erfaringer. 

Undervejs spiser vi en 2 retters menu på Kryb-i-ly Kro inden vi forventer at nå Grenaa omkring kl. 21.