Kulturrejser & Udflugter

Vadehavscentret og Tirpitz

Tag med FOF på en spændende og historisk rejse til Ribe,Vadehavscentret og den ”våde vej” til Mandø.
Vi skal bo på det historiske Hotel Dagmar, stifte bekendtskab med Ribes vægtere og naturligvis også på byvandring og høre om Ribes Gamle Bydel og besøge Domkirken. Sidst men ikke mindst skal vi besøge bunker-muséet Tirpitz i Blåvand. Mere kan man næppe forlange på 2 dage.

Den danske del af Vadehavet er kommet på Unesco´s liste over verdensarv…….i selskab med pyramider i Egypten og Grand Canyon i USA. På Vadehavscentret vil en lokalguide tage os med på en rundtur, hvor vi 
bl.a. bliver klogere på de mange stormfloder, der gennem tiderne har raset i området…..men også nye tider med nye diger. Under stormene i 1976 blev ca. 20.000 mennesker evakueret i Tønder-marsken.

Efter en dejligt frokost på Brorsonsminde bliver vi hentet af en lokalguide, som tager os med på en helt særlig oplevelse. Ribe, som er Danmarks ældste by, har en lang, fantastisk og dramatisk historie og det skal vi høre om, på en tur til fods rundt i gader og stræder. Ribe er ET stort ”levende museum”. Sidst på eftermiddagen indkvarterer vi os på atmosfærefyldte Hotel Dagmar, som ligger i en renoveret bygning fra det 16. århundrede på 
Domkirkepladsen. En dejlig 3-retters aftenmenu venter os i den røde Dagmarsal, hvor vi får besøg af en af Ribes syngende vægtere. 

På anden dagen - efter morgenmad, kører vi til Blåvand, hvor vi skal besøge Tirpitz. Museet blev indviet i sommeren 2017 og er en portal til den jyske vestkysts skattekiste. Tirpitz ligger skjult i klitlandskabet. Bjarke Ingels har tegnet de smukke rammer. Gennem en underjordisk tunnel bevæger os fra den gamle bunker og ind i den nye. 

Vi skal med audioguides opleve historier om rav, det barske vestkystlig og Anden Verdenskrig. Vi besøger Hjerting kirke, som ikke mindst er berømt for Robert Jacobsens meget specielle kunstværk - alteret i 
kirken. Frokosten indtages på Restaurant Parken i Esbjerg, hvorefter vi vender snuden mod Djursland og der serveres lidt eftermiddags kaffe/te og sødt undervejs i bussen.

Deltager du også på FOFs kulturdage 2.10. + 6.11. opnår du kr. 150 rabat på denne tur.
I prisen er inkluderet bus, guider, entré, rundvisning, overnatning og forplejning. 

Eneværelsestillæg kr. 350. Påstigning kl. 8.00 i Grenaa og kl. 8.30 i Rønde.

Se hele programmet HER