Kulturrejser og Udflugter

Højskole på Anholt

3 dage på skønne Anholt med foredrag, naturoplevelser og godt samvær.

Højskoledagene starter med fælles middag tirsdag d. 6. juni (færgen fra Grenaa ankommer ca. 14.45) og slutter torsdag aften den 8. juni (færgen til Grenaa sejler fredag morgen kl. 08.00).

Vi ved alle, hvor vi var, og hvad vi følte, da vi hørte, at Wold Trade Center var blevet ramt af fly d. 11. september 2001, og vi, der har oplevet det, husker tydeligt de bilfrie søndage i 1970’erne.

Benno Blæsild, tidligere tilknyttet Fregatten Jylland og Den Gamle By i Aarhus, holder tre foredrag, som alle kredser om, hvordan verdenshistoriens store begivenheder påvirker for vores liv.

Verdenshistorien og mig - fra den dag jeg i skrivetimerne lavede i-buer i tretræk hos frk. Hedeager (november 1963) til den dag, jeg skulle holde et muntert juleforedrag i Paris (13. november 2015).

Slaget om Anholt - da verdenshistorien kom til øen d. 27. marts 1811.

Et enkelt liv en hel historie - hvert menneskes livsforløb er en legoklods i menneskehedens store samlesæt.

Alle deltager i fælles måltider tirsdag aften og onsdag/torsdag frokost og aften.

Der vil være mulighed for at tilkøbe en guidet bytur ved Lokalhistorisk Forening.

Deltagerne skal selv sørge for evt. transport til og fra Anholt samt overnatning/morgenmad på Anholt.

Vær opmærksom på, at der ikke er offentlig transport på Anholt, kun taxamulighed. Vi kan anbefale at medbringe cykel eller evt. leje en på Anholt.

Program kan downloades Højskole på Anholt

Prisen er inkl. foredrag, frokoster og aftensmad, men ekskl. drikkevarer, transport og overnatning/morgenmad.         

HUSK at bestille evt. færgebillet og overnatning i god tid!

Højskolen støttes af Norddjurs Kommunes udviklingspulje for folkeoplysningsområdet.


Holdnummer: 29024
Periode: 06-06-17 til 08-06-17
Tirsdag 19:30 - 21:00
3 gange
Underviser: Benno Blæsild
Sted: Anholt Forsamlingshus
Pris: kr. 1490
NorddjursTilskudkort kr. 1100

Evt.transport og overnatning er ikke inkl. i prisen. Husk selv at booke!