Sprogkurser

Fransk - Meget let øvede

For dig, der har lært de første ord og vendinger på fransk og/eller skal have hentet et gammelt skolefransk frem fra glemmekassen - holdet er således ikke et begynderhold uden noget kendskab til fransk overhovedet! Vi bruger lærebogen "Allex hop 8", dvs. 8. kl. niveau! Vi proiriterer at øve os i at tale og forstå sproget, men kan ikke undgå at snuse til grammatikken. 

Udover bogen anvendes lytteøvelser og spil; vi tilsigter en legende og uhøjtidelig stemning! Der må påregnes udgifter til lærebog og opgavehæfte.