TURE og OPLEVELSER

Roskilde domkirke

Roskilde Domkirke og Dronningens gravmæle med rundviser og foredragsholder Ulla Gram

I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde, og kirken blev domkirke. Omkring 1175 påbegyndte Absalon den nuværende teglstenskirke der arbejdedes på gennem det 12- og 13. århundrede. Oprindeligt lignede kirken et kors. Det gør den ikke længere, da den nye kirke blev bygget uden korsarme. Siden er der blevet tilføjet to tårne, tre spir og fire gravkapeller. Stilen skiftede fra romansk til gotisk.

Roskilde domkirke er en storslået katedral - og med på UNESCO's liste for Verdensarven.

Roskilde Domkirke er gravkirke for konger og dronninger gennem 1000 år. Du bliver vist rundt og får alle historierne i kapellerne og på museet. Du skal opleve den store samling af kunstskatte og se hvordan Dronning Margrethe II ønsker sit sidste hvilested i Sct. Birgittas kapel. Turen er ikke velegnet for dårligt gående.

Mødested: Hovedindgangen til Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde

Dato: Tirsdag den 27/11 kl. 11-13 


Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
18317
tir 27-11-18 11:00
Roskilde Domkirke
Ulla Gram
1 lekt.
Kr. 225