Børn og bevægelse

Familieyoga (3-6 år)

Familieyoga for børn og forældre hvor vi med leg og bevægelse udforsker yogaens univers sammen. Vi skal lege med åndedrættet, sanserne og hele vores krop. Måske møder vi en gorilla, en eventyrkarakter eller noget helt tredje. Vi skal have det sjovt og bruge hele vores krop. Vi skal synge, danse og lege, slappe af og ligge musestille og lytte, mærke og være lige der, hvor vi er.

Yogaen vil foregå på børnenes præmisser, men vi vil helt sikkert alle få noget ud af at lege yoga sammen.

Prisen dækker en voksen + et barn.