Børn og bevægelse

Træning for gravide

Som gravid er det særligt vigtig at træne kroppen. Træningen kan være med til at reducere graviditetsgener, samt forberede kroppen til fødslen. Hvis man holder sig i form under graviditeten, vil kroppen også have bedre forudsætninger for at komme sig efter fødslen.
På holdet "Træning for gravide" træner vi pulstræning, stabilitets- og styrketræning samt bækkenbundstræning. Yderligere fokuserer vi på åndedræt og afspænding. Træningen henvender sig til gravide i alle faser af graviditeten. Der tages naturligvis hensyn til eventuelle problematikker i forbindelse med graviditeten.