Foredrag og debat

Fake news

Fake news har fra omkring slutningen af 2016 fået en ny betydning, som ikke var den fremherskende tidligere.
I den betydning, som udtrykket får omkring den amerikanske valgkamp mellem Donald Trump og Hillary Clinton, kommer ‘fake news’ til at betyde misvisende, fejlagtige, ukorrekte nyheder med henblik på at bedrage eller give et forvrænget billede af virkeligheden. Det er en kommunikativ strategi, som mange forbinder med Trump selv. Trump er således igen og igen af fact check-sites og journalister blevet taget i at give urigtige informationer. En tilsyneladende ny tendens er, at dette ikke virker til at have synderlig negativ indflydelse på opfattelsen af ham. Hans modstandere hader ham, men hans tilhængere påvirkes øjensynligt ikke så meget, som man kunne tro. Samtidig er fake news forstået som bedrag en beskyldning, som Trump utrætteligt retter mod sine modstandere og specielt mod dele af den frie presse i form af for eksempel tv-stationen CNN og avisen New York Times, som han anklager for at give amerikanerne et misvisende billede af den politiske situation og sin egen politik. 
Indtil anden halvdel af 2016 blev fake news imidlertid altovervejende brugt som betegnelse for satiriske nyheder, som ganske vist klart nok ikke var rigtige, men som heller ikke forsøgte at snyde nogen til at tro, de var det. Denne type nyheder kender vi Danmark for eksempel fra ATS (At Tænke Sig) på bagsiden af Politiken og fra Rokokoposten samt fra ”Helt Normalt” og satiriske tv-programmer.
I foredraget diskuterer jeg forholdet mellem de to kommunikative strategier og de to former for fakenews og ser på muligheder og farer ved dem begge. Vi kommer også til at åbne for en diskussion af, om det oplysningsprojekt, som i den vestlige verden tog sin begyndelse i 1700-tallet, i dag er i fare og i givet fald hvordan og hvorfor.