Foredrag og debat

SLUK - kunsten at overleve i en digital verden

SLUK - kunsten at overleve i en digital verden

Den danske speciallæge i almen medicin, Dr. Imran Rashid, er forfatter til bogen ‘SLUK - kunsten at overleve i en digital verden’, der udkom under stor omtale i april 2017. Imran Rashid har tidligere arbejdet som innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler - Aleris-Hamlet.
Bogen er tankevækkende og sætter fokus på, hvordan digitaliseringen konkret påvirker mennesker, og hvordan konstant opmærksomhed på vores telefoner og bearbejdelse af enorme mængder digital information påvirker vores fysiske og mentale sundhed.
Foredragene er kendetegnet ved en høj faglighed og Imran Rashid er en entusiastisk foredragsholder, der med sin bredspektrede faglige baggrund fanger tilhørerne fra første minut.
Hovedtemaet er Imrans gennemgang af de forudsætninger, der er vigtige at kende til, hvis man vil forstå, hvordan digitaliseringen konkret påvirker mennesker samt hvad der skal til for, at vi kan genvinde en større del af kontrollen over ens liv igen.
Imran Rashid kommer også ind på, hvordan og hvor meget den moderne teknologi påvirker vores fysiske og mentale sundhed. Op imod 150 gange dagligt checkes telefonen og der skal konstant bearbejdes enorme mængder af digital information. 

Læs mere om Imran Rashid på www.sunddigital.dk.

Arrangementet foregår i samarbejde med Esbjerg Realskole.
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
82002
ons 26-09-18 19:00
Esbjerg Realskole
Imran Rashid
2 lekt.
Kr. 125