Foredrag og debat

Da amerikanerne gik hver til sit

Donald Trump er præsident i USA, det ved de fleste. Men hvordan kunne det ske, når så mange troede, at han ikke havde en chance?
Johannes Langkilde landede i USA som ny korrespondent for DR, da Barack Obama netop havde taget hul på sin anden periode som præsident. I løbet af sine år som USA-korrespondent rejste han i 42 af USA´s stater og har beskrevet udviklingen i landet gennem personlige møder og oplevelser. Det har givet ham et unikt indblik i, hvorfor USA i 2016 i historisk grad brød med den politiske status quo. 
Nu har han forladt et forandret land med Donald Trump i Det Hvide Hus. I dette foredrag tager han os med gennem de fire hæsblæsende år i USA´s historie og fortæller om sine personlige erfaringer, som også har dannet grundlag for bogen ”Da amerikanerne gik hver til sit”.  
Kom med til gadekampe i sydstaterne, fangelejren i Guantanamo-bugten, Alaskas smeltende permafrost og Hillary Clintons valgfest, der sluttede som en historisk fuser. 
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
82802
tor 04-10-18 19:00
Industrien, Nordby
Johannes Langkilde
2 lekt.
Kr. 175