Madlavning

Blærerøvssmørrebrød

Her fremstiller vi billedskønt, tårnhøjt dansk smørrebrød, så hvis dine tænder løber i vand over et stykke med laks, dyrlægens natmad, krebs, rejer eller måske et stykke med hummer, avokado og friske asparges, så kom og vær med. Her blander vi klassiske stykker med det moderne danske smørrebrød. Vi kommer til at fremstille vores egne salater og pynt i videst muligt omfang. Vi lærer at sammensætte vores smørrebrød så smag, udseende og duft spiller sammen i et overdådigt festligt fyrværkeri af et måltid. Når vi er færdige med maden, sætter vi os og spiser, hygger og snakker og får alle detaljer på plads. Efter kurset vil du være i stand til at lave den skønneste danske smørrebrødsfrokost uden problemer.
Der kræves ingen forkundskaber til dette kursus, men grundlæggende køkkenviden er en fordel.

Udgifter til råvarer betales direkte på kurset. Første gang betales 200 kr.