Motion/træning/bevægelse

Yoga- og meditationsdage på Fanø

Du får her mulighed for 4 dage på naturskønne Fanø med yoga/meditation hver morgen og eftermiddag i Betahusets hyggelige rammer. I undervisningen arbejdes med fysiske øvelser, som giver styrke, stræk og smidighed. Vi arbejder med åndedrættet som en del af de fysiske øvelser. Yoga kræver fokus indad i kroppen og sindet, og koncentrationen omkring øvelserne og åndedrættet giver en naturlig stilhed. Denne stilhed forstærkes i Yoga Nidra, som er en dyb afslapning, der forbederer krop og sind til meditation. Stilheden fra afslapningen tages med over i meditationen, hvor fordybelsen hjælper med at give ro og harmoni.

Kurset henvender sig til både begyndere samt øvede.

I tiden mellem morgen- og aftenyoga er der mulighed for at deltage i planlagte cykel- og vandreture eller opleve Fanø på egen hånd. Der kan lejes cykel på Fanø.

Der er mulighed for at købe morgenmad og lækker vegansk- eller vegetaraftensmad til rimelige priser.

Vi laver yoga hver dag fra kl. 7.00-9.00 og kl. 16.00-18.00 - første gang tirsdag kl. 16.00 og slut fredag kl. 11.00.

I prisen er medregnet 3 overnatninger i dobbeltværelse i Betahuset. 
Indkvarteringen i Betahuset er kl. 15.00.

Kontakt evt. Lone Ellegaard på mobil 2421 2943, hvis du vil have yderligere oplysninger.