Foredrag, debat og koncerter

Lykke Friis

I samarbejde med Hinnerup Bibliotek & Kulturhus og Kulturelt Samvirke i Favrskov.

2017 var Europas supervalgår med valg i Frankrig, Holland, Storbritannien og ikke mindst Tyskland. I foredraget gør Lykke Friis status over året, der gik. Hvilke konsekvenser fik supervalgåret, og hvilke forandringer står vi over for i 2018? I foredraget giver Lykke Friis et helikopter-blik på EU’s mange udfordringer, bl.a. Brexit-forhandlingerne, og stiller skarpt på den mest afgørende aktør, nemlig Tyskland. Foredraget trækker i høj grad på Lykke Friis’s egne erfaringer med EU-systemet som forsker og minister.