Foredrag, debat og koncerter

Martin Kreutzer

Du går til lægen med en løbeskade eller ondt i ryggen - og får at vide, at du har gigt. Eller du får lavet et helbredstjek og kommer hjem med en advarsel om forhøjet sukkertal, kolesterol og andre tegn på alderstrykket. Men lad nu være med at give op, for du kan sætte tiden tilbage. En overkommelig og målrettet indsats hver dag gør en verden til forskel for, om du kan blive ved med at leve det liv, du ønsker. Dine kostvaner har afgørende betydning for evnen til at slå en inflammation ned. Ved at spise de rigtige ting stiver du immunforsvaret af og hjælper kroppen med at lindre symptomerne. Ernæringsekspert Martin Kreutzer giver gode råd om antiinflammatorisk kost og giver dig konkrete redskaber til, hvordan du spiser dig til et velfungerende immunforsvar. Foredraget berører også øvrige livsstilsfaktorer, og der er garanti for, at du går hjem med et hav af let anvendelige værktøjer.

I samarbejde med hhv. Hinnerup Bibliotek / Hammel Bibliotek samt Kulturelt Samvirke i Favrskov kommune.