Krop - bevægelse

Yoga for øvede

Har du erfaring med yoga, og ønsker at udvikle og udfordre dig selv lidt mere?

Dette hold er for dig, som har dyrket yoga før, og som er klar til at gå et skridt videre med øvelser som kræver en lille smule mere. Det kan enten være øvelser i balance, styrke, udholdenhed eller smidighed. Vi laver øvelser som kommer hele kroppen igennem, og gradvist vil vi øge sværhedsgraden. Vi kommer også til at arbejde med Solhilsnen, og lægge stor vægt på åndedrættet i alle øvelser.

I min undervisning er det vigtigt for mig, at øvelserne aldrig bliver en kamp eller en konkurrence for den enkelte, men derimod et led i en naturlig og positiv udvikling. Derfor vil det på mit hold aldrig komme til at handle om at præstere, men om at udvikle sig i sit eget tempo. Hver lektion bliver afrundet med en behagelig og afstressende kropsafspænding til musik.

Medbring: Yogamåtte (liggeunderlag), vand behageligt tøj og evt. fleecetæppe.

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
152269
man 02-03-15 16:30
Middelfart
Maria Nielsen
26 lekt.
Kr. 1058