Sprog

Fransk for lidt øvede

Du kan lidt fransk og vil gerne lære lidt mere.

Fransk for lidt øvede passer til dig, der har snuset lidt til det franske sprog. Du har måske for mange år siden lært lidt fransk og vil gerne have det genopfrisket og lære mere. Du opbygger et godt ordforråd, som du kan bruge, når du køber ind eller går på restaurant i Frankrig. Vi arbejder med udtalen og grammatikken - nutid og begynder på fremtid.