FOREDRAG og DEBAT

Opera som kunstart

OPERA SOM KUNSTART.

Bo Davidsen og Henrik Monved vil igen i år begive sig på vandring i operaens forunderlige verden. Som det tidligere har været tilfældet, vil udgangspunktet blive de værker, som spilles på Operaen i København. Centralt i årets program står her Peter Heises nationalromantiske klenodie "Drot og Marsk". Men også Claudio Monteverdis "Popeas kroning" fremtræder med særlig vægt, idet Monteverdi er en af de vigtigste komponister i skabelsen af selve fænomenet opera.

Giacomo Puccinis opfattelse af den musikdramatiske teaterform vil ligeledes blive belyst. Og det gælder alle de værker, som behandles på kurset, at de vil blive anskuet i et historisk og socialt perspektiv.

Der vil blive mulighed for at se en forestilling på Operaen, ligesom en kursusaften vil blive afsat til at se en opera i (stort set) sin helhed. På den måde vil man ikke blot kunne danne sig et grundigt indtryk af de valgte musikalske værker, men også bedre kunne forstå den iscenesættelse, der ligger til grund for selve opførelsen. Også den stjernestatus, som nutidens operasangere har været udsat for, vil blive belyst gennem et par eksempler.

Kurset finder sted i Elværket, onsdagene: 30/1, 6/2, 20/2 & 27/2 2019 - kl. 19:00-21:30. 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
18009
ons 30-01-19 19:00
Elværket
Henrik Monved + Bo Davidsen
12 lekt.
Kr. 640