FOREDRAG og DEBAT

Giv livet et serviceeftersyn

TV lægen hos FOF Frederikssund

GIV LIVET ET SERVICEEFTERSYN - ved TV-lægen Peter Qvortrup Geisling.

Læge og journalist Peter Qvortrup Geisling har i tidens løb lavet mange foredrag og TV programmer. Bl.a. har han stået bag "Lægens bord", "Ha´det godt" , "Sundhedsmagasinet" og "Diagnose søges". Her har han forsøgt at fortælle os om sygdomme og om, hvordan man kan undgå sygdomme. Undgå stress og de mange dårligdomme, man møder i en moderne tid.

I modsætning til TV programmerne, bliver livet ikke genudsendt, så derfor forsøger Geisling denne aften at inspirere os til at give livet et "serviceeftersyn" Han udtaler: Denne aften skal publikum først og fremmest have en rigtig sjov aften, når jeg kommer på besøg. Humor skal jo være sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende historier med fra TV programmerne.

Peter Qvortrup Geisling har en stor faglig viden om livet og sygdommene, samtidigt med at han er en formidabel fortæller og formidler. Han vil bl.a. denne aften koncentrere sig om stress, men der vil blive mulighed for at stille almene spørgsmål. Han vil også fortælle om sit virke for folkesundheden og lidt om de mange interessante personer, som har været med til at skabe de afvekslende TV programmer med det slet skjulte budskab om at passe bedre på vores helbred.

 
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
19004
man 20-01-20 19:00
Elværket
Peter Qvortrup-Geisling
1 lekt.
Kr. 150