KREATIVE HOLD

Tegning/maling på Willumsen

TEGNING og MALING på WILLUMSENS MUSEUM - med Dina Rawat.

Med udgangspunkt i den nyeste udstilling på J.F. Willumsens museum, lader vi os inspirere af kunstnerens usædvanlige brug af farver, symboler og teknikker. Museet vil blive brugt aktivt og vi vil bruge de muligheder det giver at have værkerne omkring os. 

Til hver kursusgang vil der være stillet opgaver og historierne bag værkerne bliver fortalt. Man får forståelse for kunstneren og hans ideer. Kurset kan følges af alle, uanset niveau, da der tages udgangspunkt i den enkelte kursist.

Der arbejdes primært med farvekridt, akvarel og akryl. Læreren er kunsthistoriker og underviser på aften- og højskoler, og hun er tilknyttet museet som omviser.

Der vil være 7 undervisningsgange (excl. 12. nov.)

Medbring selv dine materialer: Papir, blyant, tegneblok (gerne A3), samt de farver du kan lide (dog ikke oliemaling).

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
171532
man 26-02-18 13:00
J.F. Willumsens Kunstmuseum
Dina Rawat
15 lekt.
Kr. 500
17153
man 09-10-17 13:00
J.F. Willumsens Kunstmuseum
Dina Rawat
24 lekt.
Kr. 820