Foredrag

FOF højskole i Gram

175804:  FOF og Folkeuniversitetet i Gram : onsdagsforedrag

FOF samarbejder i Gram med Gram focusgruppe om kurser og foredrag. 

I efteråret 2017 tilbydes 2 foredrag og en tur til Vejen kunstmuseum for  200 kr. Enkeltforedrag eller tur alene 100 kr.

Onsdag den 11.10.2017:

Museumsdirektør Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum: Om Vejen Kunstmuseum, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen og museets nyeste udstilling: FlowerPower –blomster fra nær og fjern.

Billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsen var født i Vejen og blev en af Europas mest fascinerende kunstnere.

Vejen kunstforening og Vejen og fik i forbindelse med, at man i 1923 fik opført det store Troldespringvand udført af Hansen Jacobsen udvirket, at der på kommunens regning blev der opført et museum og et atelier til Hansen Jacobsen, og i forbindelse med dette opførte Hansen Jacobsen for egne midler et beboelseshus.

Byggerierne stod færdige i 1924, hvor Hansen Jacobsen flyttede ind og hvor museet, eller kunsthallen, som den kaldtes, ligeledes åbnede. Her findes i dag stort set alle Hansen Jacobsens skulpturer, en stor samling af hans keramik, hans originale indbo og meget andet, der dokumenterer Hansen Jacobsens liv og produktion.

I løbet af sommeren og efteråret 2017 byder Vejen Kunstmuseum på en lystvandring i en ”have” med et væld af blomster fra Maria Sibylla Merians mirakler fra slutningen af 1600-tallet til i dag… Forrykning af terminer på det kommende om- og nybyggeri har lykkeligvis givet plads til at lave udstillingen FLOWER POWER. Her sætter museet blandt andet fokus på en helt særlig side af maleren Ejnar Nielsen (1872-1956). Han var en nær ven af billedhugger Niels Hansen Jacobsen og museet har en fin samling af hans værker

Ejnar Nielsen var levende optaget af planter, blomster og vækst. Det kom omkring 1902 til udtryk i 1960’er-moderne-stiliserede-blomster som forlæg til broderede stolesæder til et møblement tegnet til hans hjem af vennen, bygmester P.V. Jensen Klint. Disse helt usædvanlige broderier blev bemærket af hendes Majestæt Dronning Margrethe under besøg i Vejen. I deres form ligner de intet andet fra den tid.

28.10.2017 Tur til Vejen Kunstmuseum

Vi besøger Vejen Kunstmuseum og ser de værker, vi har hørt om. Transport i egne biler.

Program:

Afgang fra Det game Posthus i Gram kl. 10.30, ankomst Vejen 11.00.

Forventet varighed på museet 1½ time. Vi slutter med en sandwich på Vejen Idrætscenter kl. ca. 13.00.

1.11.2017 Karsten Eskildsen: H. C. Andersen.

Karsten Eskildsen er ud over at være en eminent formidler af Carl Nielsens liv og værker også en fremragende kender af H. C. Andersen; blandt andet i kraft af en fortid som ledende museumsinspektør på H. C. Andersen-museet i Odense. Vi kan glæde os til et levende foredrag og til ny viden om vor store eventyrdigter!