Foredrag

Fredagshøjskolen

21.9.2018: Jørgen Dichmann Rasmussen

Esbjergs 150-årige historie – fra ladeplads til energimetropol

 

Kom man til Esbjerg i 1867, var der næsten ingen gårde og huse eller mennesker at finde mellem lyngtotterne, for der var kun to gårde og tre huse og boede 23 mennesker. Det blev ændret året efter, da Rigsdagen den 24. april 1868 vedtog en lov om anlæg af en havn ved Esbjerg og siden koblede den på jernbanen mellem Lunderskov og Varde.

Det førte en udvikling med sig, som ingen havde planlagt eller kunne forudse, men på kun 30 år voksede Esbjerg fra ingenting til købstad med over 13.000 indbyggere. Og udviklingen fortsatte, afstemt efter konjunkturerne i ind- og udland. I dag er Esbjerg Danmarks energimetropol, og kunne man invitere nogle af de 23 indbyggere tilbage for at se, hvad det hele havde udviklet sig til, ville de formodentlig have svært ved at tro deres egne øjne.

Jørgen Dichmann Rasmussen er mangeårig leder af Byhistorisk Arkiv i Esbjerg og en erfaren foredragsholder.

 

Her er er kort uddrag fra Google om Esbjerg og dens utrolige historie, som Jørgen Dichmann vil fortælle os om, og som forbereder turen til Esbjerg den 5. oktober.

 

Esbjerg er Danmarks femtestørste by med 72.398 indbyggere.

Om noget er byen Esbjerg knyttet til Esbjerg Havn, der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag. Fiskeriet har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fra losning af fisk til lastning af dele til offshore-aktiviteter. Vindmøllerne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også aktiviteter, der understøtter olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

1874 fik man jernbaneforbindelse til  Fredericia  og Varde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede i 1870 havde man fået sin første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde.[I takt med byens hastige vækst blev gadenettet udvidet efter samme princip således, at byen omkring århundredeskiftet bestod at et omfattende rektangulært gadenet, til dels tilpasset landskabet.[8][7]

Esbjerg udviklede sig hurtigt, der oprettedes den ene institution efter den anden, Byen fik kirke 1887, egen præst 1891,  kommunalt selvstyre pr. 1. januar 1894, og endelig blev den ved lov af 19. marts 1898 ophøjet til købstad fra 1. januar 1899

I mellemkrigstiden havde Esbjerg udviklet sig til Danmarks vigtigste fiskerihavn.

Havnen bliver nu brugt til transport af gods, her især vindmølledele, samt som forsyningshavn i forbindelse med olieboringer i Nordsøen.

 

 

 

Fiskerihavnen var i 1910 landets største med omkring 00 kuttere der fiskede til konsum. Det var især rødspætterkullerhvillingsperlingbrisling og sild, der blev fanget.

Fra havnen er der desuden en færgeforbindelse til Fanø. Englandsbådene, som ellers har sejlet på forskellige engelske havne med gods og passagerer, indstillede driften ved udgangen af september 2014, er i dag kun en godsrute til England tilbage.

Eter 2. Verdenskrig påbegyndtes en fornyelse af Esbjergs kutterflåde. Trækutterne blev løbende erstattet af trawlere, men de er stort set alle er væk fra havnen i dag. Fiskerihavnen er lukket for konsumfisk og industrifiskeri, og kun nogle få rejefiskere er tilbage. I stedet ligger fremtiden i off-shore aktiviteter med vindmøller samt forsyning, vedligeholdelse og opdatering af boreplatforme til Nordsøen.

I 2007 blev Dokhavnen udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. Det er Danmarks største havn for bilimport, og omkring 75.000 biler bliver hvert år skibet til Esbjerg fra især Italien,  England og Belgien.[4]


5.10.: Bustur til Esbjerg

 

Forårets bustur går til Esbjerg, som i år har 150 års jubilæum. Det er lykkedes FOF at få tilladelse og guider til en havnerundfart, hvor vi hører om Esbjerg Havns fantastiske historie fra fiskerihavn til centrum for Danmarks olieindustri og måske nu til energi- og datacentrum.

Vi starter kl. 08.30 fra Hertug Hans Plads

Forventet hjemkomst kl. 17.00.

Detaljeret program udarbejdes senere.

 

12.10.2018: Annemarie Morris: Familieliv i Kina

 Annemarie Morris har tidligere været forstander på Rødding Højskole, har været rektor for Esbjerg Gymnasium, været medlem af Etisk råd, lærer ved Løgumkloster Højskole og er nu forstander ved Højskolen Østersøen i Aabenraa.

Annemarie Morris har ikke mindre end to sønner, som er kinesisk gift, og har gennem sit mangeårige virke som underviser haft tæt kontakt til talrige kinesere og Kina.

Foredraget om det moderne Kina handler især om livet i familien. Hvilke værdier præger den kinesiske familie, og hvordan er vilkårene for familieliv i Kina? Kan vi lære noget af kineserne, eller skal vi bare være taknemmelige for, at vore vilkår er anderledes?

2.11.2018 Pernille Juhl:  Marens vilje

Historiske romaner om Sønderjylland – mød forfatteren i FOF Haderslev.

"Marens vilje" er titlen på en ny roman om en af Danmarks helt store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland i 1882. Bogen udkom juni 2018  og er blevet rigtig godt modtaget af anmelderne. Maren Sørensen blev forstanderinde og plejemor på Børnenes Helsehjem i Sønder Vilstrup i 1920, en stilling hun havde hver sommer i mere end 25 år. Hun blev desuden den første kvindelige præst i Danmark i 1940 og siden hædret med ridderkorset i 1952.

Pernille Juhl holder foredrag om Maren på FOF’s fredagshøjskole. Her vil den 54-årige forfatter fortælle om Maren Sørensens begivenhedsrige liv med sit enestående arbejde i grænselandet og ikke mindst i Sdr. Vilstrup. Vi skal desuden høre om Pernille Juhls øvrige forfatterskab og bøgernes tilblivelse.

Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål under og efter foredraget

 

16.11.2018  Jørn Buch: Europa efter 1. verdenskrig

 1.Verdenskrigs afslutning i 1918 skabte et totalt ændret Europa med Versailles-freden i 1919. Mange nye stater kom til, gamle stater gik i opløsning – og mange grænser blev justerede som f.eks. i det dansk-tyske grænseland.

Tyskland fik med Versailles-freden skylden for udbruddet af 1.Verdenskrig, hvad der ikke var korrekt, men det fik katastrofale konsekvenser for den økonomiske udvikling i Mellemkrigstiden, da Tyskland skulle betale store krigsskadeserstatninger til sejrmagterne.

Foredraget vil gøre rede for de ændrede statslige forhold samt for de politiske og økonomiske problemer, som i realiteten dannede baggrunden for udbruddet af 2.Verdenskrig i 1939. Derfor taler man i dag om den moderne 30-års krig fra 1914-1945. Foredraget vil specielt se på Tysklands rolle i Mellemkrigstiden.

 

30.11.2018 Steen Hannestad: Stephen Hawkings forunderlige liv og arbejde 

Stephen Hawking er født i Oxford i England i 1942. Han blev kort tid efter sin 21 års fødselsdag diagnosticeret med en uspecificeret uhelbredelig sygdom, som senere blev identificeret som den nervesvækkende sygdom Amyotrofisk lateral sklerose, ALS.

 

Sygdommen gjorde ham ude af stand til at bruge kroppen, så han måtte sidde i kørestol. Læger skønnede dengang, at han ikke havde mere end få år igen, men Stephen Hawking trodsede lægevidenskaben og levede yderligere 55 år.

 

Stephen Hawking er især kendt for sin forskning i sorte huller - fascinerende og ekstremt kompakte objekter, der er blevet presset så meget sammen af tyngdekraften, at de ingenting fylder. Tæt på et sort hul er tyngdekraften så stærk, at selv lyset ikke kan slippe væk. Hawking har imidlertid været med til at vise, at ‘noget’ godt kan slippe væk fra sorte hullers voldsomme tyngdekraft - dette 'noget' bærer i dag hans navn og er kendt som Hawkingstråling.

 

Stephen Hawking døde i sit hjem i Cambridge, England, i de tidligste timer af den 14. marts 2018.

Medier verden over bragte deres hyldest til stjernen i teoretisk fysik og kosmologi, som på trods af sin invaliderende sygdom har formået at efterlade sig et væsentligt aftryk - både forskningsmæssigt og populærvidenskabeligt.

 

Steen Hannestad er ansat som professor i teoretisk astrofysik ved Aarhus Universitet. Han er blandt de mest citerede forskere inden for partikelfysik og kosmologi i Norden og har vundet adskillige priser for sin forskning. Han er en meget aktiv formidler af forskning i kosmologi, astronomi og partikelfysik - på en letforståelig og spændende måde.

En mere indsigtsfuld foredragsholder om Stephen Hawking og hans arbejde er svær at få øje på

7.12.2018 : Maria  Johansen: Julens sange og melodier

Maria Johansen er international koncertsanger og pianist, har tidligere været korleder for et børne- og et voksenkor, men er dog nok mest kendt i Haderslev som leder af orkestret Cordo di Gioia, som giver koncerter flere gange om året på Haderslev Bymuseum.

Maria vil fortælle om flere af julens traditioner, men der vil naturligvis blive plads til både at høre og synge julens smukke sange og melodier.

Et arrangement, som næsten ikke kan undgå at sætte os i julestemning.

 



 



 



 

 

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
fre 21-09-18 13:00
Bispen
20 lekt.
Kr. 725
fre 21-09-18 10:00
Bispen
20 lekt.
Kr. 725