Krop og bevægelse

Efterfødselstræning

Efterfødselstræning til mor – baby er velkommen.

Mange nybagte mødre har en intention om at ville træne og komme i form derhjemme og mange oplever, at det ikke er så nemt at komme i gang derhjemme alene. På holdet får du målrettet træning af bækkenbund, hofte-bækkenregionens muskler, mave- og rygmuskler. Der er også fokus på skuldre og nakke, der ofte er ømme af at bære på baby. Såvel styrketræning som afspænding/stræk indgår.

Der stræbes mod at gøre timen til en god oplevelse for både dig og din baby, så du går derfra med velvære og ny energi. Hvis der er interesse for det, kan der bruges nogle gange på babymassage.

Der er parkering lige ved døren, plads til barnevogne på gangen lige udenfor og til babystole, lifter og babytæpper indenfor. Som hovedregel kan du starte omkring 6 uger efter fødslen. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl om, hvordan det ser ud for dig.