sind og psyke

Flow

Når du lever livet i flow så følger du nærværende den naturlige strøm i livets begivenheder og alt kommer til dig på rette tid og sted.

Kurset her er for dig der kendskab til fx. mindfulness, meditation, positiv tænkning og selvcoaching. 

På dette kursus har vi fokus på at få mere flow ind i livet. Vi arbejder med at du kommer i tættere kontakt med din intuition og din handlekraft.

Du vil lære at lytte til og tolke intuitionens sprog ved at studere dine tanker, sanser og fornemmelser. Vi bruger Metta meditation, mindfulness meditation, drømmerejser, visualisering, symbol tolkning og opmærksomhed på synkronicitet.

Du vil lære hvordan du kan øge din handlekraft ved, at give slip på dine begrænsende overbevisninger. Vi bruger Loven om tiltrækning, bekræftelser, selvhealing, positivt mindsæt, vision board, målformulering og handleplaner.

Når du ser nye muligheder, tænker nye tanker og fokuserer på hvad der skal til for at du opnår succes i dit liv, så flyder flowstrømmen lettere og mere ubesværet.