Kreative kurser

Kunsten at male på sten

Naturens materiale vinder mere og mere ind, og mange er rigtig glade for at male på sten.

At male på sten kan være en næsten meditativ oplevelse. På ”Kunsten at male på sten” kan du eksperimentere både med kombinationen af de grafiske mønstre, skrifter og stenenes forskellige teksturer. Så mangler du en idé til, hvad du kan lave med dine børn eller samles omkring med veninderne, så er kunsten at male på sten en oplagt mulighed.  At male på glatte rulle-sten med en speciel sort tusch giver en helt unik udtryksform med klare afgrænsede streger. 

Vi arbejder både med enkle mønstre og med skrift.  Som afslutning lakeres stenen, så den er vejrbestandig og kan således pynte både ude som inde. På trappestenen hos en kollega så jeg første gang en rullesten, der var malet med tusch. Hun havde skrevet navnene på husets beboere og udfyldt resten af stenen med stilistiske huse. Jeg var meget fascineret af det færdige resultat, og straks måtte jeg hjem og afprøve teknikken. Året var 2009, og jeg har i mellemtiden malet mange sten. Enten skriver jeg på dem eller maler nogle enkle motiver. Stenenes facon er også med til at bestemme, hvad jeg vil kreere. Fugle, fisk, sjove eller alvorlige sentenser eller en blanding af billeder og tekst.

Det kan også være navneskilte, vigtige ord, der har bestemt betydning for en person, man gerne vil give noget unikt, eller måske skal familiens bedste pandekageopskrift foreviges, så fremgangsmåden er lige ved hånden. Når arbejdet er færdigt, og stenen har fået det kunstneriske udtryk, som jeg synes, gør den fuldendt, bliver stenen lakeret, så den er vejrbestandig og kan således pynte både ude som inde. Kursus for såvel voksne som børn fra 12 år. Materialeudgifter: kr. 140,- pr. person. (3 stk tushpenne (special) og sten)., som afregnes ved kursusstart med underviseren. Underviseren medbringer alt materiale.


Holdnummer: 30413
Periode: 23-09-17 til 23-09-17
Lørdag 11:00 - 14:30
1 gange
Underviser: Gitte Elbæk
Sted: FOF Kursuscenter
Pris: kr. 246
pen/eft.løn/stud kr. 222