Madlavning & fællesskab

Det spanske køkken

På dette kursus laver vi en stribe suveræne spanske retter,

tag med på en rejse rundt i det spanske køkken, med forskellige tapas, veltilberedt kød og måske en lækker fisk. Disse to aftener laver vi lækre retter, der også egner sig godt til en aften derhjemme med gæster. Det spanske køkken byder på et utal af fristende lækkerier, og spansk mad er meget mere end bare tapas og tortillas.

Det spanske køkken er skønt og velsmagende, og jeg har samlet en masse inspirerende opskrifter, så I selv kan give jer i kast med de lækre spanske retter.

Lige fra kalvekød i svampe (Fricando) og bønnerretter til paella og tomatsauce Sofregit. (Sofregit er en fundamental del af det catalanske køkken. Den bruges som base for mange opskrifter). Så vær med og bliv inspireret, når jeg giver dig en række gode opskrifter på spansk mad, som du få mulighed for at fremstille her på kurset.

Det kan være en god idé at medbringe et forklæde og evt. en bøtte eller to, hvis der skulle blive lavet lidt mere end det vi får spist.

Udgifter til råvarer er ca. 80,- til 100,- kr. pr. deltager pr. gang og afregnes direkte med underviseren.

 

 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
33804
man 11-03-19 17:00
FOF Kursuscenter
Bjarne Ahrens
2 gange
Kr. 340