Motion & sundhed

Fysio-Pilates for øvede (H)

Få en bedre kropsholdning med Fysio-pilates

Kurset her er en fortsættelse af begynderholdet i Fysio-pilates. Det er specielt til dig, der døjer med gener i ryg, skuldre, hofter, knæ m.m. 

Fysio-pilates er blandt andet god til problemer med skulder og nakke, hofter og bækkenbunden. Desuden er træningen god ved dårlig balance og kropsholdning, samt muskelspændinger generelt. 

Læs mere om fysio-pilates

Hvad indeholder kurset?

På dette kursus arbejder vi videre med øvelserne fra holdet for begyndere. Vi fokuserer fortsat på at styrke de dybe muskler omkring rygsøjlen, mens vi intensiverer opøvelsen de overfladiske og kraftige muskler i at slappe af. 

Øvelserne foregår som på en måtte på gulvet enten fremliggende, rygliggende eller på siden, men der udføres også øvelser hvor vi står eller sidder. Øvelsernes sværhedsgrad afhænger helt af den enkelte deltagers niveau, og derfor vil du i undervisningen blive guidet både i enten at skulle modificere eller progrediere øvelsen. 

Hvorfor træne Fysio-Pilates? 
Grunden til at vælge netop denne form for træning er ikke kun at de principper, du lærer under træningen, kan bruges ved almindelige daglige gøremål. Det er også fordi du får en mere hensigtsmæssig kropsholdning, øget kropsbevidsthed og smidighed, samt bedre balance og mindre stress.

-------------------------------------

HENSYNTAGENDE (H)
Dette hensyntagende hold er for dig, der har gigt, iskias,nakke-/skulderproblemer, piskesmæld eller andet. 
Maks 7 deltagere på holdet.