Motion & sundhed

Workshop - Et liv med sygdom

Yoga i Herning

Et liv med sygdom

”Du har en kronisk sygdom, du vil aldrig blive rask og du vil muligvis blive kørestolsbruger”. Det var beskeden, som mødte Nikolaj (som underviser dette kursus) på Scleroseklinikken i Aarhus for 5 år siden og hvad skal man stille op med det?

Nikolaj har igennem de sidste 5 år forsøgt at finde vejen til et godt liv med sygdommen, og ikke imod sygdommen. Yoga og meditation har været fantastiske redskaber til at hjælpe ham med at håndtere sygdommen. Derfor vil denne workshop også have fokus på praktik, frem for teori.

Vi vil starte med meditation. Meditation vil bestå af både gående og siddende meditation og simple åndedrætsteknikker, hvor alle kan være med.

Herefter vil Nikolaj holde et kort oplæg om sin egen historie og de overvejelser og erfaringer han har gjort sig. Nikolaj har ændret sin kost og lagt sin livsstil om, men er ikke ekstrem omkring det og han mener, at man skal gøre det på en måde, som passer til ens liv.

Vi afslutter kurset med et mildt yogaprogram med fokus på udstrækning og afspænding. Tempoet på klassen er stille og roligt. Skriv endelig hvis du er i tvivl om du kan deltage på workshoppen.

Workshoppen er for alle – sclerose-patienter, folk med andre sygdomme eller raske

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
32220
lør 08-09-18 10:00
FOF Kursuscenter
Nikolaj Holme Hansen
1 gange
Kr. 262