Musik & sang

Trommeundervisning

Alle kan lære at spille trommesæt

Spil rytmer til rock, pop og andre stilarter. Bliv introduceret til beats, fills, breaks og andre elementer i det at spille trommer. Undervisningen tager udgangspunkt i den musik, som du selv lytter til og til dit musikalske niveau. Du skal selv medbringe egne trommestikker. Tiderne fordeles blandt eleverne, så hver elev får 20 min. undervisning. 

Hvis der er interesse for det vil jeg sammen med elever, der spiller guitar eller bas, forsøge at arrangere sammenspil, så du prøver at spille i “et rigtigt band”.

Du er velkommen til at kontakte underviser for yderligere information - ring til Jakob på 3113 3140.