Personlig udvikling og livsstil

Slægtsforskning for øvede

Slægtsforskning for øvede

På dette kursus uddyber vi undervisningen i slægtsforskning, og du undervises bl.a. i brug af matrikler, skifter, fæste- og aftægtskontrakter og andre svært tilgængelige arkivalier. Der vil være tid til selvstændigt arbejde, så vi sammen kan hjælpe hinanden med de "knaster", som altid opstår i slægtsforskningen. 

Vi vil også øve os i at læse gotisk håndskrift. Efter aftale indgår en ekskursion til Landsarkivet i Viborg.

Medbring din egen bærbare computer med netkort til trådløst netværk, da vi ikke har adgang til at låne computere.