Sprog

Italiensk sommerskole

Er du vild med Italien, har du mulighed for at tage på et 5-dages intensivt sprogkursus i Italien

- og alligevel komme hjem til Herning hver aften! Fem sene eftermiddage i træk, sætter vi fokus på, hvordan man klarer dagligdagens situationer omkring bageren, slagteren eller restauranten. Hvordan man spørger om vej, eller bestiller et hotelværelse m.v. er også en del af undervisningen, da der arbejdes intensivt med ord og faste vendinger fra dagligdagssprog. Der arbejdes både teoretisk, i vore hyggelige lokaler på Torvet, men også i praksis -hvor undervisningen rykkes ud i Herning gågade. Italiens forskellige egne bliver præsenteret gennem tekster og korte videoklip. Du får 15 lektioners intensiv sprogundervisning, så det er en fordel at have lidt kendskab til sproget.