Bedsteforældre/Forældre-barn kurser

BabyTegn og motorik for forældre

Hjælp dit barn til at sætte ”ord” på ønsker og behov, før det egentlige talesprog er udviklet.

BabyTegn og motorik for forældre 


Babytegn er en sjov og anderledes måde at kommunikere med din baby på. Babytegn hjælper dit barn til at sætte ”ord” på ønsker og behov, før det egentlige talesprog er udviklet. Dit barn kommunikerer med gråd, smil og bevægelser. 

Babytegn fremmer den sproglige udvikling og er et redskab til at kommunikere i den periode, hvor din baby forstår det meste, men ikke formår at udtrykke sig med ord. Babytegn fremmer dit barns evne til at kommunikere og giver dem et stort sprogkendskab, når de aktivt kan kommunikere med Babytegn. 

Kurset henvender sig til gravide, forældre/bedsteforældre til børn under 2 år. 

Kurset består af teori og masser af øvelser. 1. del af kurset er teori og praksis – så du kan komme godt i gang med Babytegn. Vi gennemgår den sproglige udvikling og laver en masse øvelser, så du kan prøve alle Babytegn af inden du kommer hjem. 2. del af kurset tager udgangspunkt i den motoriske udvikling. Vi ser på sammenhængen mellem den sproglige- og motoriske udvikling. Der vil blive gennemgået masser af muligheder for leg og samvær med dit barn, som styrker barnets udvikling. 

Er dit barn i før-kravle-alderen er du velkommen til at tage det med – der er pauser undervejs. 

Undervisningen gennemføres af en sundhedsplejerske uddannet i tegnsprog og motorik og med stor erfaring i undervisning i både sprog og motorik.

Kursusprisen dækker 1 barn og 1 voksen.