Bedsteforældre/Forældre-barn kurser

Efterfødselstræning med babymassage

Kom i form efter din fødsel

Efterfødselstræning med babymassage

Graviditeten og fødslen kan være hårdt for dig og din krop, og det kan virke helt uoverskueligt at skulle arbejde sig hen mod den figur, man havde før, men sådan behøver det ikke at være. Med efterfødselstræning i Herning, har vi det hyggeligt samtidig med at vi strammer musklerne i mave, ryg, hofter og bækkenbund op igen. Du genvinder din figur, og får et langt større overskud, så du kan nyde tiden som nybagt mor.

Læs mere

Hvad skal vi lave til efterfødselstræning?
På vores efterfødselstræningshold vil vi komme ind på bækkenbundens opbygning og lære de øvelser som er bedst, når den skal styrkes igen. Vi skal også strække kroppen godt ud og løsne for de eventuelle spændinger som har ophobet sig gennem graviditeten, under fødslen og efter din fødsel.

Samtidig vil vi genoptræne muskulaturen fra dit bækken til din nakke. Udover optræningen og afspændingen, vil du få instruktion i de mest skånsomme holde- og hvilestillinger, samt inspiration til at stimulere din baby.

... og derefter er det din baby's tur
Efter vi har trænet fortsætter vi med babymassage. Ved at give dit barn massage får du en mulighed for at få en meget intens stund med barnet. Babymassage giver nærvær og styrker berøringssansen, hvilket vil betyde at det er med til at give barnet større kropsbevidsthed.

Udover at give baby en god kropsbevidsthed, udløser massage også en masse endorfiner, som beroliger og giver en følelse af glæde. Vi gennemgår nogle greb og lidt teori. Der vil blive lagt vægt på simple greb og at I (forældrene) føler jer trygge i at bruge dem.

Hvornår kan jeg gå i gang?

Vi anbefaler at du venter 8 uger efter fødsel. Især hvis du har haft problemer under fødslen - blevet syet, kejsersnit eller lignende. Helingstiden for kroppen efter fødsel er 6-8 uger. 8 uger er en tommelfinger-regel. Du skal selv mærke efter, hvordan du har det. Du har mulighed for at medbringe den lille, dog skal du selv huske legetøj til din baby. Alle barnevogne skal parkeres på svalegangen.

Tilmeld dig allerede i dag og påbegynd din efterfødselstræning så snart som muligt.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser Lektioner Pris
28287
ons 31-08-16 11:35
DGI-Huset
Heidi Aagaard
9,3 lekt.
Kr. 427
28288
ons 26-10-16 11:35
DGI-Huset
Heidi Aagaard
9,3 lekt.
Kr. 427