Foredrag, koncerter og rejser

Charlotte Rørth

Charlotte Rørth holder foredrag i Herning. Journalisten Charlotte Rørth var ikke et religiøst menneske – hun var ikke engang et spirituelt søgende menneske – da hun en dag bogstavelig talt så lyset og mødte Jesus i en kirke i Spanien

Charlotte Rørth

Vi er mange, der har mødt Jesus, mærket en hånd eller talt med en engel.

Mange advarede mig om, at jeg ville blive latterliggjort, hvis jeg fortalte om mit møde med Jesus. Men det er gået lige modsat. Det er som om, folk trænger til et fællesskab, hvor de trygt kan tale om det guddommelige; det, der er så svært at finde ord for.

Sådan siger Charlotte Rørth, der efter en overvældende - også international - succes med. Jeg mødte Jesus - bekendelser fra en modvillig troende i efteråret 2017 udgav Vi mødte Jesus - og hvad kommer det andre ved med bidrag fra ikke alene flere end 70, der har haft oplevelser, men også fra dem, der forsker i dem.

Der har været en hel overvældende interesse, men det er egentlig ikke så underligt, for forskerne kan nu fortælle, at over halvdelen af os på et tidspunkt i vores liv har en oplevelse, man kan kalde religiøs, åndelig eller spirituel, siger Charlotte Rørth, der til daglig er journalist ved NORDJYSKE Medier.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
31004
man 23-04-18 19:00
Herning Gymnasium
1 gange
Kr. 150