Foredrag, koncerter og rejser

Emil Erichsen

Emil Erichsen holder foredrag hos FOF i Herning

Emil Erichsen
Skipper på Havana

I dette underholdende og eksotiske foredrag fortæller Emil Erichsen om de mange oplevelser og erfaringer, som han gjort sig undervejs på rejserne med Havana. Han fortæller autentisk og energisk om livet som skipper, det at rejse jorden rundt, når man kun er i starten af 20’erne og det ansvar der følger med. 

Emil tager deltagerne med på en rejse ud i den store verden, og beretter også om, hvordan det har været at medvirke i “Kurs mod fjerne kyster”, og samtidig have hele Danmark med sig på eventyr. 

Som 11-årig overtog Emil selv rorpinden i sin første Optimistjolle. Siden blev det til masser af kapsejlads i Europajolle og på landsholdet i Laserjolle. Efter gymnasiet uddannede Emil sig til dykkerinstruktør og arbejdede på en dykkerskole på Bali. Hjemme igen tog han job som sejlinstruktør og som produktionsassistent på blandt andet TV-programmet X-Factor. I sommeren 2013 kastede han sammen med sin lillebror Theis fortøjningerne for at tage ud på en 3 år lang jordomsejling. 

Interessen for sejlads kommer ikke fra fremmede. Emil er barnebarn af langturskaptajnen Troels Kløvedal, der med sit skib Nordkaperen, har sejlet verdenshavene tynde i knap 50 år. Sammen med sine forældre, Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé, er Emil selv opvokset på en båd og har fået interessen for sejlads ind med modermælken.