Børn, unge og forældre

Ung - og på vej ud på arbejdsmarkedet? eller videreuddannelse?

Kend dit personlige talent og find din vej fremad

På dette kursus udfolder vi dig (18+)  og dit personlige talent, således at du kan tage næste skridt med både hjerne og hjerte! Vi vil udforske personlige kompetencer, debatterer fremtidstanker og sikrer, at du har et CV og diskuterer valg, både fagligt og personligt.

Via dette forløb højnes graden af sikkerhed og selvværd til at kunne vælge den rette uddannelse eller arbejde samt styrke dine kompetencer til et liv som studerende på en videregående uddannelse, som elev/medarbejder i en virksomhed eller som iværksætter. I forløbet undervises også i, hvordan du bedst "angriber" arbejdsmarkedet.

Har du taget et sabat år eller er du næsten færdig med en gymnasial uddannelse og klar til næste trin i livet? Er du begyndt at kigge på kvotesystemet eller elevpladser? Synes du, at der er mange ting du skal forholde sig til og måske er lidt usikker på, hvilken retning du skal? 

I en verden, hvor tingene går stærkt – er trivsel en overordentlig vigtig faktor. Derfor vil dette kursus også give dig en større chance for at navigere derhen, hvor du trives og kan udfolde dit talent.

Som deltager på dette forløb får du et Kompetencekort via en personlighedstest og individuelle samtaler. Der arbejdes med at kombinere din fagprofil med dine personlige kompetencer, så næste trin i livet kan tages med både hjerte og hjerne. Du bliver trænet i jobsamtaler og præsentation af dit CV.

Forløbet er målrettet unge +18 år eksempelvis 3. års elever fra Handelsgymnasier, HF, Tekniske Gymnasier og Almene Gymnasier, VUC, Produktionsskoler m.fl. 

Programoversigt:
1. Introduktion & Personlige kompetencer 
2. Online test
3. Individuelle samtaler
4. Individuelle samtaler
5. Jobmarkedet, ansøgninger, elevatortale mm. 
6. Individuelle samtaler

Se mødedatoer nedenfor. Du kan også læse mere her: Zibcon

Max 10 pladser efter først til mølle.....   Se videoer fra tidligere deltagere og læs mere her: udtalelser

 



Uddrag af interview med Master Danmark 5. januar 2017:
”Både store og små virksomheder siger tydeligt, at de hellere vil have folk med kant og personlighed, end folk de ikke kan mærke. De vil kende personen bag CV’et og uddannelsen, da netop de personlige kompetencer er vigtige for succes i opgaveløsningen.”  Sådan siger Lone Zibrandtsen, indehaver af Mitkompetencekort der havde en personlig snak med hver eneste studerende på et brobygningsforløb på CBS. Resultatet af dialogen skulle bl.a. bruges i en elevatortale, der skal sikre de studerende deres første job efter studiet. "I det danske uddannelsessystem fokuseres der naturligt på fagligheden, men netop kombinationen med de personlige kompetencer er endnu vigtigere end tidligere, bl.a. fordi de studerende skal hurtigere igennem ”uddannelsestragten” og i øvrigt ikke længere kan tage en ny uddannelse.
For at trives på den lange bane er det derfor vigtigt, at man i lige så høj grad bruger sine personlige kompetencer. Det er så at sige en omvendt kvalitetssikring – så de studerende finder job, der matcher dem – i lige så høj grad, som når virksomheder kvalitetssikre rekruttering med testværktøjer. Jeg er overrasket over, hvor meget de unge bekymrer sig for om de er gode nok og hvor de skal ende på jobmarkedet. Jeg lægger vægt på at man bruger sine personlige kompetencer til at skille sig ud, mår man søger job. Det er problematisk at de studerende ikke ved nok om sig selv og deres unikke styrker. Det er altafgørende for at finde det rette job og føle sig tilpas i det. I dialogen fokuserede vi på den enkeltes unikke styrker og gjorde det til en ligeså stor del af profilen som de faglige kundskaber, de har fået i løbet af uddannelsen."


Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
184460
man 05-03-18 16:00
Vejle
Lone Zibrandtsen
6 gange
Kr. 2495