Madfællesskab Vejle

Madfællesskab Vejle

Vi vil sammen med unge (15-30 år) i Vejle sætte fokus på at opmuntre til madglæde i et fællesskab og skabe et socialt rum, hvor unge kan møde andre unge. Vi ønsker at bruge maden som værktøj med fokus på processen og hvor der inspireres til udveksling af ideer til madlavning. Er du ung (15-30 år) - uanset baggrund og livssituation, så kom og vær med i dette fantastiske fællesskab med mad som omdrejningspunkt.

Madvært

Madværter søges..... Har du lyst til at være Madvært?

Hvad indebærer det at være Madvært?
Som Madvært er det ikke et must at være skarp i et køkken, der er nemlig utallige af måder for dig at bidrage og få ansvar på. Måske ønsker du at udvikle dine egne madlavningsevner, dele ud af din erfaring, være med til at skabe og udføre events fra start til slut eller noget helt fjerde. Det er helt op til dig. Du kan være Madvært i det omfang, der passer til din hverdag.

Er du vores næste Madvært? Kontakt vores tovholder Hanne på 2814 3317, hvis du har lyst til at være madvært eller mail madfaellesskab@vejle.dk  

Meld dig ind i Madfællesskab Vejle på Facebook og Instagram og bliv en del af netværket.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Madfællesskab Vejle

Vi leger med mad