Skraldespand

Yoga mod stress - hensynstagende

Dette hold er for dig, der er stresset og har lyst til at bruge yogaens gavnlige virkninger til at genfinde roen (eller opleve den) på et lille trygt hold.

Der vil være fokus på at lave blide fysiske yoga øvelser, der har en stress reducerende virkning på krop og sind samt åndedrætsøvelser. At lave yoga i samarbejde med åndedrættet har generelt en meget gavnlig virkning på krop, sind og nervesystem. Der vil hver undervisningsgang være afsat tid til at sætte ord på, hvordan du har det, ligesom der vil blive udleveret ark med lette yogaøvelser, der vil gavne din proces ved at følge op derhjemme.   

Det kræver ingen forudgående kendskab til yoga at deltage.