Skraldespand

Yoga - Dorte Kaasgaard

Dette hold er for dig, der på en blid og skånsom måde ønsker at styrke kroppen og slippe eventuelle spændinger. Udgangspunktet er klassisk Hatha Yoga, der på en sikker og effektiv måde smidiggør stramme muskler og led, samt styrker og balancerer hele kroppen.

Der vil være fokus på fysiske øvelser, (liggende, siddende og stående), samt åndedrætsøvelser. Yoga undervisningen afsluttes med en afspænding, så de gavnlige virkninger efter øvelserne får optimale betingelser for at synke ind i kroppen.

Yogastillingerne forbedrer kropsholdningen, hvilket bevirker at åndedrættet får bedre betingelser. Alt sammen noget der bidrager til en følelse af større velvære og overskud i hverdagen.

Det kræver ingen forudgående kendskab til yoga at deltage. Øvelserne vil blive tilpasset deltagerne på holdet, alt efter om du er øvet, nybegynder eller har små skavanker.