Skraldespand

Workshop: Yin yoga og mindfulness - Eva Michaelsen

Yinyoga er for alle og den mest enkle yogaform, der findes. Det handler om at hvile/slappe af i de forskellige liggende eller siddende stræk i ca. 3 - 5 min. og lade tyngdekraften gøre arbejdet. Ingen præstation og performance, men derimod væren og sansning ind i det, der sker.

Yinyoga smidiggør musklerne, gør stive led bevægelige og beroliger et rastløst sind. Man kommer i dybden i bindevævet, påvirker meridianbanerne og forløser blokeret energi. Fordi man er vedholdende og møder ubehag med accept og åbenhed, er det også et godt afsæt til mindfulness meditation, som vi også vil praktisere 2 gange i løbet af dagen afbrudt af en frokostpause og en meditativ vandring udenfor.

Husk madpakke.