Skraldespand

Yoga Trin 1-2 - Hanne Juelsgaard Sørensen

For dig, der er nybegynder, eller dig, der ønsker at arbejde i dybden med basisstillingerne. Træningen er aktiv og dynamisk, og der vil blive lagt vægt på de stående stillinger, så du opbygger en god styrke og udholdenhed. Skulderstand introduceres.

Gennem en dynamisk og aktiv yogatræning lærer du at være til stede i nu`et. Jeg tilrettelægger alle mine programmer, så stillingerne bliver trænet i en fornuftig og hensigtsmæssig rækkefølge. Verbalt vil jeg guide holdet igennem undervisningen, men jeg holder øje med, at du udfører øvelserne forsvarligt og vil rette dig personligt, så skader kan undgåes. Mit ønske for dig er, at du går hjem ”brugt”, men med fornyet energi, fred i dit sind og et smil på læben. Jeg har niveau-delt holdene, så du kan blive udfordret der hvor du er, og alle deltagere kan få mest muligt ud af træningen.