Skraldespand

Børnerytmik 1-3 år

Forældre-barn-hold for tumlinge op til 3 år.

Vi synger, spiller, danser, laver fagter og styrker sanser og motorik. Vi synger både let-lærte børnesange og leger improviserede musiklege med instrumenter, krop og stemme. Vi arbejder med udtryk (dans, fagter, mimik), sprogstimulering (rim og remser), fantasi og kreativitet - alt sammen med udgangspunkt i musikkens mange elementer såsom rytmer, toner, klang osv.

Målet med forløbet er, at deltagerne kan pakke nogle konkrete lege og nye idéer i musiktasken og tage dem med hjem på stuegulvet. Forældrene må forvente at være lige så meget med i aktiviteterne som børnene.

Én forælder pr. barn. De yngste børn skal være fyldt 1 år og have lært at gå. De ældste børn må gerne fylde 3 år i forløbet, men skal helst være 2 år ved start.

Noter venligst barnets alder i kommentarfeltet ved tilmelding her på hjemmesiden.