Skraldespand

Spild af tid

Hvad er tid? Kan tid spildes? ...På samme måde som en kop kaffe kan? Og hvad gør en motorvejskø til tidsspilde for nogen, og en anledning til kvalitetstid for andre?

De spørgsmål vil Cecilie tage under behandling med hjælp fra to filosofiske tidsopfattelser. Tilhørere introduceres for, hvordan tiden kan opfattes som en fælles ”masse”, der kan måles med et ur, mens andre ser det som afgørende, hvad tiden bruges på og af hvem. Det er nemlig forskelligt, hvad der giver værdi til forskellige mennesker, og derfor kan en situation føles som spildt tid for en og meningsfuld aktivitet for en anden.

Cecilie studerer idehistorie på Aarhus Universitet, og i løbet af halvanden time vil hun bruge balloner, reklamer og tv-klip til at illustrere, hvordan filosofien kan ændre tilhøreres syn på tidsopfattelsen af selv kassekøen i Netto.