Skraldespand

Peter A.G. - Andet end Gnags - BILLETTER KAN KØBES I DØREN KR. 150,- KONTANT

BILLETTER KAN KØBES I DØREN KR. 150,- KONTANT

Andet end Gnags

Et underholdende foredrag med Peter A.G. om kunst og identitet, om livskvalitet og kunsten som spejl. Om forholdet mellem krop og ånd, om oplevelsen i forhold til forståelsen.

Peter A.G. tager udgangspunkt i det postulat, at færre og færre har sig selv med i det, de foretager sig. Og når vi ikke længere selv er tilværelsens centrum, så har vi ikke længere nogen reference at måle på, om udviklingen går i den rigtige eller forkerte retning. Det er her, kunsten kommer ind i billedet - som en måde at lære sig selv at kende på. Hvis man vel at bemærke tør slippe forestillingen om kunsten som noget, man først og fremmest skal forstå. Peter A.G. mener at kunst først og fremmest skal opleves. Forståelsen kommer i anden række.

Endvidere taler Peter A.G. om mange andre sanselige oplevelser og giver nogle bud på, hvordan evt. problemer kan løses.

Foredraget arrangeres i samarbejde med AOF Horsens med støtte fra Horsens Kommune.