Skraldespand

Er dit forhold fyldt op med stress og udmattelse?

Det at have en partner med autisme eller som har psykopatiske træk, kan være en meget opslidende affære, så opslidende, at der findes et navn på den lidelse, man som partner kan udvikle, når man er kørt helt i bund af stress og udmattelse. Lidelsen hedder "OTRS "Ongoing traumatic relationship syndrome" - "Vedvarende traumatisk relations sygdom".

Denne lidelse minder i sin form om PTSD" post traumatisk stress tilstand,  idet at mange af symptomerne er de samme. Med andre ord er det en alvorlig lidelse som folk, der bor sammen med enten en autist eller en med psykopatiske træk, er i farezonen for at udvikle. OTRS er en overset størrelse i offentligheden og de færreste kender begrebet. Desværre er der mange, der lider under det og således vil et øget kendskab forhåbentligt være med til at hjælpe de mange ofre for OTRS.

I dette foredrag vil vi lære, hvordan vi spotter advarselstegnene og lære at kende henholdsvis typisk adfærd for enten en med autisme eller en med psykopatiske træk. Begge har det tilfælles, at de kan stresse og udmatte en partner, men de gør det alligevel på hver deres måde. Til sidst vil vi tale om, hvordan vi tackler denne problemstilling. Hvad skal man gøre, når man har fundet ud af at ens partner har psykopatiske træk?  Og hvordan kan man få løst de problemer, der er forbundet med at leve med en autist?

Min baggrund for at tale om dette emne er, at jeg selv er autist (Aspergers Syndrom) og har læst meget om både autisme og psykopati. OTRS "Ongoing traumatic relationship syndrome" er en overset størrelse i offentligheden og kun de færreste kender begrebet. Det er typisk, at der i medierne kun er fokus på udøverne som fx. psykopater. Sjældent hører vi om den udslidte og hårdt stressramte partner, der i svære tilfælde får ødelagt sit liv, efter at have boet sammen med enten en autist eller en psykopat. Desværre er der mange der bor med sådan en og således vil et øget kendskab til, hvordan man spotter en autistisk eller psykopatisk partner være med til at skabe bedre livskvalitet for de ramte. Kort sagt, lad os prøve at fokusere lidt mere på ofrene, der lider hårdt i det skjulte.