Skraldespand

Et liv med Aspergers syndrom, Tourettes syndrom og OCD

Jeg kryber langs væggene, ryster i hele kroppen, kejtet og klodset famler jeg mig frem i en verden fyldt med ringeagtende blikke, der væmmes ved det de ser...... En udstødt, en særling, nørd, original. Ikke en af os, tænker de andre...Jeg prøver at tale og kommunikere som de andre, men alt hvad der kommer ud af min mund, er mumlende utydelige fraser. Jeg har ikke kontrol over min krop, ej min mund. Jeg slår, sårer og nedgør andre uden grund og uden kontrol. På samme tid kværner tvangstankerne derudaf, der som sædvanligt altid handler om at skade eller slå andre ihjel.

Ovenstående er fra en tilfældig dag i mit liv, da jeg var omkring 14-15 år gammel, hvor mine lidelser var allerværst og hvor de dagligt ødelagde mit liv.

Nogle gange hører man i debatterne rundt omkring på de sociale medier, at psykiatriske diagnoser nærmest er noget Fanden har skabt, enkelte gange kan man ligefrem støde på bombastiske udmeldinger som: "det var sgu bedre i gamle dage før alt det diagnosehumbug/hokuspokus!".

Når jeg læser sådanne udmeldinger, plejer jeg at svare, at den pågældende person er mere end velkommen til at snuppe en tidsmaskine, rejse 22 år tilbage i tiden og prøve at være mig, blot i en dag, dengang mine lidelser var allerværst. Det vil nemlig med stor sandsynlighed kunne kurere selv den mest indædte diagnosehader.

Det centrale er her, at da jeg gik i folkeskole, var der ingen diagnoser. Os med alvorlige lidelser blev blot stemplet som: mærkelige, dårligt opdragede, umodne, og det der var værre. Der var ingen støtte at hente og for hver dag, der gik - blev min tilstand blot værre og værre.
Med andre ord er jeg et omvandrende bevis på, at en tilbagevending til de "gode gamle dage" hvor diagnoserne var yderst sjældne og hvor der slet ikke var viden om Aspergers syndrom samt Tourettes syndrom og OCD en rigtig dårlig ide...

Først i 2012 blev jeg diagnosticeret med: Aspergers syndrom, Tourettes syndrom og OCD.
Dette var en fuldstændig overvældende begivenhed; pludselig gav det hele mening for mig: De utallige nederlag i mit liv, de utallige skamfulde og pinagtige situationer, den konstante stress, de konstante tvangstanker, de utallige tics, der ødelagde så meget for mig.

Med diagnoserne modtog jeg også en meget effektiv psykoterapeutisk hjælp, der kombineret med medicin, gav mig et helt nyt liv.

Nu om dage, såfremt der bliver givet en diagnose, følger der også en masse andre gode ting med i værktøjskassen, som kan hjælpe barnet med at få et godt liv på trods af en alvorlig lidelse.
Da jeg var barn og gik i skole var der ingen hjælp og ingen støtte, til gengæld fik man et los bagi kombineret med en svada af sprogets grimmeste gloser....

Dette foredrag er først og fremmest et indblik i, hvordan det er at leve med 3 alvorlige diagnoser, samtidigt er det dog også en beretning, der tjener som et meget tungtvejende argument i debatten om, hvorfor det der med diagnoser, såfremt anvendt korrekt, slet ikke er nogen skidt ide.