Skraldespand

Jeg VIL være glad - Mads Vad

Jeg VIL være glad - et nyt foredrag af Mads Vad

Hvordan formår man, at holde ved sine mål og ambitioner samtidig med, at man bombarderes med personlige og arbejdsrelaterede problemstillinger? Hvordan bliver man ved med at være glad? Glad hver dag? Mads Vad giver et personligt foredrag, der berører Mads’ udfordringer som barn, Vild med dans sæsonerne, opstarten af en af Danmarks største danseskoler og nøglen til at stå med trofæet til sidst. Men hvordan er man en god ven, kæreste og chef samtidig med, at man holder stressen ude og sikrer den balance i livet, der gør, at man går glad i seng?

Jeg har en grundregel i mit liv; jeg vil være glad hver eneste dag. Langt de fleste dage lykkes det. Som alle andre mål, kræver det udholdenhed, vilje og fokus – hver dag.

Som barn oplevede jeg tidligt, hvor svært det kan være at tænke anderledes og have andre prioriteter og interesser end de fleste.Jeg lærte hurtigt, at ethvert valg indebærer et fravalg. For mig er fravalg ikke noget dårligt, men en naturlig proces af et tilvalg. Men det er bare svært som barn, at blive betragtet som anderledes, bare fordi at man ikke var helt som gennemsnittet.

Mine 2 trofæer i ”Vild med dans” er helt sikkert de to fysiske trofæer, jeg er mest stolt af. Bag de to sejre ligger timer, dage og års erfaringer med, foran over 1 millioner seere, at føre et menneske gennem en helt ny verden. Mit største trofæ er dog ikke fysisk. Min største sejr er når hele mit liv balancerer, så jeg går glad i seng. Måske er det derfor, man oftest oplever mig enormt glad og positiv. Det kommer ikke af sig selv. Det er noget, jeg har valgt.

Som 21-årig bankede jeg på døren i Danske Bank og lånte 1 million kroner til opstarten af det, som skulle blive en af Danmarks største danseskoler. Ikke en eneste stemme i mit hoved var bange for at få et nej. Livet som turneringsdanser har lært mig, at vinderen er den, som har prøvet at tabe flest gange. Netop ordet ”at tabe” er i manges ører forbundet med frygt og ærgrelse. Frygten for at tabe er en af de største hindringer for at vinde. Specielt blandt børn er denne frygt voldsom og gør, at deres udholdenhed glipper. Vi må lære, at en tabt kamp er en del af sejren, og at vi, der rejser os, vinder til sidst. Interessant bliver det at overføre denne idrætspsykologi til vores hverdag. Små tabte kampe er ikke et nederlag og ansigtstab.

Jeg bliver dagligt bekræftet i en af mine største påstande; ”hvis man vil være noget for andre, skal man først være noget for sig selv”. At få udlevet egne ambitioner og drømme er udgangspunktet for at besidde den ro og afklaring, der gør, at man kan være der for dem, man holder af. Alternativet er, at man bliver den mor eller far, som står og råber ukontrolleret og ucensureret af sit barn på fodboldbanen.

Jeg skal som alle andre mennesker dagligt præstere på mange forskellige fronter. Jeg vil være glad, opfylde mine arbejdsrelaterede mål og ambitioner, være en god kæreste, ven og søn. Dette ville ikke være muligt uden at gøre mig tanker omkring stress, og hvordan jeg undgår at blive en af de mange, som bliver offer for sine egne forventninger. Stress opstår, når det, vi tænker, gør eller oplever, er i konflikt med vores evner, mål eller personlighed. Ved at få defineret hvad stress er samt årsager og symptomer hertil, har jeg lært at håndtere stress. Jeg har lært at spise frøen – og fuck den smagte godt!

Med udgangspunkt i mit liv og ovenstående glæder jeg mig til at kunne bidrage med et levende foredrag, der krydret med små videoer og så – ja – mig selv i hopla, giver private, medarbejdere eller virksomheder en god oplevelse og stof til eftertanke.

Og husk så lige. Når et problem opstår, så gør således:

  • Hvis det er vigtigt, og man kan gøre noget ved det, så fiks det (kys frøen) og hold mund.
  • Hvis det er vigtigt, og man ikke kan gøre noget ved det, så accepter det og hold mund.
  • Hvis det ikke er vigtigt, så hold mund og kom videre.