Skraldespand

Kirkehøjskole Løsning

Livet er ikke for amatører

Hvem bakser ikke med livet? Hvem kender ikke til skamfølelse, sorg, dødsangst, ensomhed, problemer med seksualitet? Hvem har ikke spekuleret over de store spørgsmål om meningen med livet, om det uforklarlige, om Gud?

Til vinter sættes disse temaer på dagsordenen i Løsning kirkecenter.

8 tirsdage i træk med start 20. januar (og med afbræk i vinterferien). 

------------------------------------------------------------------------------------

20. jan. Der er mere mellem himmel og jord

De fleste har fornemmelsen for Gud eller det guddommelige. 

– Henrik Højlund, præst og forfatter

------------------------------------------------------------------------------------

27.jan.  Livet er ikke for amatører

Lidelse, smerte, tab – hvor er Gud?

- Elsebeth Hermansen, sygeplejerske på hospice

------------------------------------------------------------------------------------

3.feb.  Jeg skammer mig Jeg føler mig forkert.

Om et af de mest udbredte problemer blandt mennesker: skam og skyld. Og om kristendommens svar: tilgivelse og forsoning.

– Margrethe Højlund, psykoterapeut

------------------------------------------------------------------------------------

17.feb.  Du dør så langsomt, at du tror du lever

Vi dør alle sammen lidt hver dag. Bevidstheden om døden styrer os mere, end vi ofte er klar over. Men vi vil leve. Også gerne efter døden. Kristendommen peger på Jesu opstandelse og håbet om evigt liv.

- Brian Nissen, teolog og efterskolelærer

------------------------------------------------------------------------------------

24. feb.  Ensomhed Individet frem for alt, siger vi i den moderne vestlige verden.

Men mange bliver ensomme af det. Vi har alle brug for fællesskab. Også et trosfællesskab.

- Jesper Christensen, lærer.

------------------------------------------------------------------------------------

3.marts Du skal elske.

Ufred, uvenskab og familiesplittelse hører til dagens uorden. Kristendommen siger: elsk, tilgiv, forson dig. Hvordan kan man det, når alt går i hårdknude?  

– Birgitte og Jens Vindum, pædagog og administrationschef

------------------------------------------------------------------------------------

10.marts Sex er kommet for at blive.

Seksualiteten er en gave fra Gud. Men gaven kan være besværlig. Både for dem, der oplever den og for dem, der ikke får muligheden. Hvad siger kristendommen om gaven?  

– Finn og Margit Madsen, læge og sygeplejerske

------------------------------------------------------------------------------------

17.marts Mærk Gud.

Gud er ikke kun et begreb eller en følelse. Gud er et personligt jeg. Om at mærke Gud gennem et helt liv, i tro og tvivl, i lyse og mørke dage.

- Henrik Højlund, præst og forfatter

------------------------------------------------------------------------------------

Tidspunkt: kl. 19-21, undtagen første og sidste gang, som begynder kl. 18 med fællesspisning.

Arrangør: Løsning kirke i samarbejde med FOF Horsens-Hedensted-Vejle

Bemærk venligst at prisen er kr. 150,- og ikke 125,- som anført i kataloget. Vi beklager fejlen.