Skraldespand

Mindre stresset - allerede i dag!

Et jordnært foredrag om stress.
Vi ved det fra pressen: der er rigtig mange, som er ramt af stress i større eller mindre grad. Måske har du selv eller en af dine nærmeste stress, måske har en kollega det. Stress kan have store konsekvenser for ens eget liv og dermed også for ens nærmeste. Det er svært at vurdere, hvor stresset man selv er, og de fleste, som bliver ramt af alvorlig stress, opdager det derfor oftest for sent. Og hvis man har indset, at man har stress, hvad skal man så gøre ved det?
Foredraget kommer ikke til at handle om tal og statistikker eller komplicerede stress-sammenhænge, men vil give dig en enkel og brugbar forståelse af, hvad stress i virkeligheden er, hvordan det opstår, hvordan du genkender stress-signalerne, og hvad du selv kan gøre for at forebygge og mindske stress.
Du vil efter foredraget være bedre klædt på til at opdage stress-signaler hos dig selv og andre, og du vil have en viden om stress, så du med det samme kan begynde at forebygge og mindske stress i dit eget liv.
Foredragsholderen har selv oplevet et langvarigt stressforløb, og er kommet godt ud på den anden side - klogere og mere indsigtsfuld. Disse erfaringer bruger han i dag til at hjælpe mennesker med at blive fri af stress og få et mere balanceret liv baseret på egne værdier og prioriteter.